Generalforsamling mandag 16. november - efter træning

Kære amaliespillere

I forventningen om at årets generalforsamling bliver noget af et tilløbsstykke, har bestyrelsen besluttet at flytte denne ud i omklædningsrummet på Kløvermarken efter træning kl 19.30 den 16. november.

Som tidligere annonceret går jeg selv af som formand for bestyrelsen, og forventningen er samtidig, at der skal ske et egentligt generationsskifte i bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet indeholder kun i meget lille omfang en egentlig drift af klubben og handler derimod primært om at beslutte, hvad man har lyst til at igangsætte af initiativer og andre ting. Det arbejde har ligget stille i en rum tid, og derfor er der ved at være behov for friske kræfter.

Det betyder ikke, at de mere erfarne spillere forlader klubben - tværtimod vil vi meget gerne være en del af klubben mange år endnu, men forventer at kunne nyde vores otium i ro og mag.

Mere praktisk info om generalforsamlingen følger senere

Ellers vel mødt!
Formanden

Log ind

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 brugere og 1 gæst online.